søndag den 31. oktober 2010

På hovedet

Det kan være lidt hårdt at starte op efter en uges efterårsferie. Men alligevel utroligt hvor hurtigt man er tilbage på arbejdet og igang med "alt" muligt :-)

Og mærkeligt som ens verden kan blive vendt på hovedet, det ene øjeblik skal man noget, det næste ikke, men i stedet noget helt andet!
Jeg skulle have været på hospitalet til en operation (efterfølgende 14 dage hvor jeg ikke måtte arbejde eller bevæge mig synderligt) - alt var planlagt og klar - mine forældre skulle komme denne uge for at hjælpe os, fest på skole kunne vi ikke deltage i,  osv, osv. Så blev operationen aflyst, lægen var blevet syg, og så var alt vendt på hovedet!!!
Jeg er selvfølgelig super ærgerlig, jeg synes at det er ret træls (man er trods alt jyde) at den tid jeg nu har fået tilbudt er den 17 december.
En uge før Juleaften. 14 dage hvor jeg ikke må anstrenge mig...hvordan lyder det med 2 minderårige børn og invitation til juleaften hos os, til hele familien der allerede har sagt at de kommer?
Og ja, jeg kan godt få en tid i Januar, men det kræver at jeg starter forfra med nogle undersøgelser!!! Det forstår jeg ikke!!!
Nu håber jeg at den helbredsforsikring jeg har gennem mit arbejde vil hjælpe mig.
Ja, ok det skal jo nok gå alt sammen :-)

Denne weekend havde vi af gode grunde ikke lavet nogen aftaler. Men så fik jeg startet på at male noget af køkkenet - længe påkrævet. Hvor skønt at komme igang.
Jeg har lavet perler sammen med børnene - til juletræet.
Fik også bagt en lækker chokoladekage, mums... den er der ikke meget tilbage af.


Og så er der også blevet lidt tid til at strikke på Cecilia kjolen - pt. er det en meget lårkort nederdel :-)

Matide laver lektier - mor strikker




søndag den 24. oktober 2010

Nyt design

Jeg synes at min blog var lidt for mørk, så jeg har lige siddet og leget lidt med designet og lavet min side lidt lysere.

Efterårs ferien er ved at være slut. I dag fik jeg også pillet bladene af den Troldhassel jeg har fået af vores søde nabo, og som har ligget til tørre i ca. 14 dage for at bladene var nemmere at pille af.
Den gamle Troldhassel var blevet lidt ramponeret. Vores 2 katte syntes den var sjov at lege med da de var killinger. Det er de ikke mere, så nu tør jeg satse på at sætte en ny fin op.
Den ser rigtig fin ud med de tre pynte fugle.

lørdag den 23. oktober 2010

Filt og heks

Sidste år var jeg på dette tidspunkt på et filte kursus. Her lavede jeg en taske som jeg har brugt lige siden. Den har en rigtig god størrelse.
Jeg synes samtidig at det er dejligt at have noget som er unikt og som jeg selv har lavet.

Min ynglings taske

Jeg ville gerne have være afsted på filte kursus igen i år, men jeg har ikke rigtig kunne finde tiden til det. 
Da jeg sidst år blev så begejstret for at filte, købte jeg dengang uld til, at jeg kunne lave mig et par futter. Det blev bare aldrig til noget.
Lækker lækker uld
Mine nye dejlige futter - dejlige varme her til vinter.
Men i går var tiden til det. 


Jeg fik lavet de dejligste futter i denne smukke forårs-grønne farve. 
Jeg tænker at jeg vil pynte dem - men har ikke rigtig fundet ud af med hvad og hvordan - tænke - tænke - tænke...






En heks - vist af de glade ;o)

Og mens jeg stadig tænker, måtte jeg lige have en 
Halloween hekse dragt på plads.











Matilde skal til Halloween fest på skolen og vil gerne være heks. Jeg havde noget sort velour liggende, perfekt til sådan en kjole. 
Matilde fandt selv på det blå bånd...hmmm...sidder vist lidt skævt...men pigen er glad og så må morens "perfektionisme" vige. 

fredag den 22. oktober 2010

Efterårsferie

En del af efterår's ferien blev tilbragt i det sydøst lige Sverige, nærmere bestemt Karlskrona. Vi havde lejet en hytte ca. 10 km uden for Karlskrona.
Vi blev lidt overraskede over stedets hmmm... tilstand!

Huset havde et par el-radiatorer men det var ikke nok til at få opvarmet hele hytten. Heldigvis var der en brændeovn i stuen, så den blev der fyret godt op i. Det gammeldags komfur i køkkenet blev KUN taget i brug én gang, fordi der stod en stor røgsky ud af ovnen og efterfølgende lugtede hele huset fælt røg...dvs. mere end det gjorde i forvejen!!!

Udover det var der et gammeldags tørkloset...som lugtede mere og mere jo længere tid der gik :-/ Matilde syntes det bare var FOR mærkeligt og jeg syntes det var utroligt ulækkert med alle de fluer...som også besøgte køkkenet i ny og næ.
Musene oppe på første sal kunne jeg leve med... de blev jo der oppe!

Vi besluttede at tage hjem til Danmark onsdag eftermiddag. Der havde vi fået nok. Må jo bare erkende at vi ikke er så "primitive" som vi have troet.
Men på trods af at vi ikke var vildt begejstret med hytten, havde vi nogle super dejlige dage og Sverige er jo fantastisk flot også om efteråret.


BILLEDER:
Hytten

Bær


Familien 
Vandretur 

Grøn fluesvamp

Hollandske pebernødder i Svensk retro skål
Familie hygge og spil

Familie hygge og spil

Natur-kram
Også tid til strik - Cecillia blusen

Krig

Svampetid


torsdag den 21. oktober 2010

Amsterdam II

Jeg skulle til Amsterdam i arbejds øje-med. Den første dag gik med arbejde og den anden (selvbetalt) blev brugt til shopping sammen med en god kollega.

Det kan være lidt svært at beskrive en by efter "kun" to dage. Men mit indtryk var en super hyggelig by med maser af forretninger - som man ikke kender i DK.

Vi boede ret centralt på Hotel Radisson.
Første aften gik vi en lille aftens tur. Fantastisk hyggeligt da forretningerne havde åbent og der var masser af folk i gaderne, på caféer etc.

Har aldrig set så mange cykelister på en gang. Synes jo ellers at vi cykler en del her til lands!

Vi besøgte blomstermarkedet.
Her kunne man købe masser af tulipan løg. Men vi var temmelig usikre på om man overhovedet måtte indføre dem til Danmark. Så vi købte kun nogle i træ :-)
"Ikke-tullipaner" (geoginer)



Næste gang jeg kommer forbi Amsterdam vil jeg ud og besøge Van Gogh museum. Og så må jeg have en kuffert med i baghånden - for vi havde gjort alt for mange indkøb til at det kunne komme med som håndbagage!!!

Puhh...det var hårdt!!! ;o)

fredag den 15. oktober 2010

Amsterdam

Tænk så sad man lige her midt i Amsterdam!
Har en dag til sight seeing - hvad skal man dog vælge?
Jeg var lige ude og kigge lidt på aftenlivet i går. Her herskede næsten sydlandsk stemning. Måske var det, det lidt lunere klima, måske var det fordi forretningerne havde åbent til kl....meget sent. Kan ské det er en kombination.
Hyggeligt var det i hvert tilfælde. Folk overalt, på cafeer, på gaden i forretningerne etc.
Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i dag :-)

Billdet herover er fra http://www.tours-tickets.com/ Jeg har ikke adgange til at uploade mine billeder på denne computer. Det må vente til efter næste uge.

søndag den 10. oktober 2010

Efterår

Temaet for weekendens akryl male kursus var efterår.
Så her er hvad det blev til:

fredag den 8. oktober 2010

Weekend med maling

Jubiiii...weekend :-)
Jeg har glædet mig rigtig meget, for jeg skal på et weekend kursus i Akryl maling sammen med en kollega. Kurset foregår hos Birger Severin. Håber at det bliver godt og jeg får lært nogle gode teknikker.

Nu er min blog ikke så "gammel" men jeg synes at det sjal jeg hæklede sidste vinter fortjener at blive vist frem her på siden. Det er super lækkert og varmer dejligt.


onsdag den 6. oktober 2010

Ohh du dejlige forgangne sommer

Jeg har lige lagt sidste hånd på den foto-bog som jeg har lavet til mine forældre, med sommerens billeder og de fantastiske dejlige dage vi havde sammen.
Nu skal den bare bestilles, så de kan få den næste gang de kommer på besøg. Det ved jeg at de snart gør :-) De kommer nemlig og hjælper os, da jeg sidste på måneden skal have lavet et lille indgreb og bl.a. ikke må køre bil mindst en uge og ikke må arbejde i 14 dage.

Ved gennemgang af bogen, blev jeg helt bjergtaget af de skønne billeder og alle de dejlige og sjove minder som de frembringer.

Cirkeline døser

Jordbær-børn


Fantastisk hyldeblomst lagkage
Tur i Zoo - Turen planlægges

En kittekat bliver til.

Der plukkes hindbær

Lækre søde og dejlige hindbær
Hjemmelavet hindbærsnitter med hjemmelavet hindbærmarmelade - så er det sommer :-)

søndag den 3. oktober 2010

Design Club

Så har vi haft besøg af tandfeen endnu engang. Matilde mistede den anden fortand og det var vist rigtig rart. Hun kunne næsten ikke spise noget for hver gang hun bed i maden, så bøjede fortanden frem A.V. Så nu kan der køres mad ind igen...endda uden at åbne munden :-) og med tatoveringer på armen, delfiner fint pyntet med glimmer. Kan man være mere heldig?


Og jeg fik også en gave i ugens løb, ROWAN nr. 48, arh...det er lækkert. Ææææælsker deres design samt garner. Det er bare så lækkert, gid man også kunne bestille lidt mere tid.


Weekenden har stået på færdiggørelse af Benjamins Poona fra Design Club, Pony Games samt fejring af morfars 62 års fødselsdag.
Poona'en har Benjamin ventet med spænding på "nogen" tid. Han har være meget interesseret under hele processen. Og nu er den færdig og det passer vel helt perfekt, da det er ved at være efterår og vi går en koldere tid imøde.



Pony Games var Matildes første "ridestævne". Hun har gået til ridning i en måned og kommer virkeligt godt efter det. Arrangementet var helt nede på jorden og alle børn og voksne som deltog fik et diplom og en slikkepind.
Matilde var så stolt - og det var moren sørme også...


Morfar blev fejret her hos os med boller og kakao med flødeskum som sig høre til. Uhmmm.... og nu er de taget hjem til det jyske. Resten af søndagen skal vi bare være hjemme og hygge. Tænker at vi sætter Jurassic Park 2 på (Benjamin er bidt af en "gal" dinosaurs) perfekt at strikke til... for jeg er startet så småt på Cecilia vesten.