mandag den 27. september 2010

Dejlig mandag

Sikke en dejlig mandag. På trods af at jeg var en anelse træt da jeg blev vækket af kattene der ville ud, klokken var godt og vel 4.45 og jeg skulle op kl. 5.00, så var jeg åbenbart udhvilet. Jeg syntes det er længe siden jeg har være så frisk HELE dagen. Måske er det kaffen jeg har droppet - det er godt og vel 14 dage siden jeg drak en kop kaffe. Måske man får mere energi... vi må se om det bliver ved!

På vej til arbejde lyttende til "Sensommer" af Rosamunde Pilcher. Så får man bare lyst til at tage på ferie til England og Skotland. Der må vi altså over engang. Bil ferie, vandreture, naturoplevelser, hygge og samvær.
Nå, men vel fremme ved mit "andet hjem" kl. 6.30 - man kan jo ikke blive siddende i bilen i flere timer for at høre historien færdig!!!.  På trods af mandefald på grund af sygdom klarede vi alligevel dagens opgaver, YES :-)

Klokken blev lidt mere end forventet inden jeg fik pakket mig sammen, men jeg valgte alligevel at satse på at jeg kunne nå ind til KBH og besøge Sommerfuglen. Det er bare min absolutte ynglings strikke, broderi butik. Var ved at blive låst inde, klokken var j mange, men det ville ikke være det værste sted at blive det. Måske det ville blive dyrt - så ville jeg have hele natten til at finde nye projekter.


Men det blev "bare" til Cecilia-vest. Uhhh jeg havde mine kvaler - for kjolen ville jeg også rigtig gerne have. Jeg er bare lidt bange for at den kommer til at hænge bagpå! Hvis nogen har erfaring med om dette er et problem eller ej, må I meget gerne skrive.



Søndagen gik med en dejlig tur til Bonbonland sammen med nogle forældre og børn fra Matildes klasse. Vejret var lidt køligt, men det regnede ikke, så bare man havde godt med tøj på, så kunne man nemt holde varmen. Men vi MÅ huske næste gang at have en ekstra trøje med til lille B, som åbenbart er ret kuldskær. Utroligt at man bliver ved med at glemme det!.
Der var meget småt med besøgende, hvilket gjorde det til en sand fornøjelse for børnene, som bare kunne prøve igen og igen og igen og...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar